
Coronaepidemien, som har ramt Europas lande hårdt, viser hvordan det ofte er de svageste, der rammes. De er ofte dem, der står bagerst i køen, når det gælder hospitalshjælp – og samtidig er det dem, der måske rammes hårdest, når samfundet lukker ned, som vi har set det i de fleste lande i Europa.
Rumæniens regering har indført meget skrappe restriktioner på færdsel – nærmest udgangsforbud. Man må ikke færdes uden gyldig dokumentation. Det rammer byernes hjemløse og gadebørn og især romabefolkningen meget hårdt. De har ikke adgang til at udskrive dokumenter fra internettet, så de må ikke
færdes. Deres økonomi er baseret på daglejerarbejde og gadehandel, hvilket stort set er blevet helt umuligt under de vilkår i denne tid. Roma’erne har ikke mulighed for at foretage indkøb af helt basale ting uden at komme i problemer. Ligeså er deres fremtid usikker. I normale år vil ca. 80.000 rumænere (og roma’er) tage til Tyskland for at arbejde som sæsonarbejdere i landbrug og vinproduktion (LINK). Tilsvarende rejser andre til Italien, Spanien, Frankrig og Skandinavien. Denne trafik vil blive kraftigt reduceret i 2020 pga. corona-krisen og myndighederne forsøger at registrere dem, der rejser.
Desværre har nogle yngre roma’er også mistro til virusvarslingerne, så de skaber provokationer overfor myndighederne. Det er historier om at roma’erne skaber utryghed ved at spytte i hånden, inden de tager i dørgreb, eller bare rører unødigt ved flere ting som udtryk for foragt for information fra myndighederne. Roma’erne har også svært ved at blive hjemme, fordi deres livsstil er så orienteret om at leve udenfor.
DBMs team i Câmpulung og Pucioasa har rettet henvendelse til politiet om hjælp til at uddele godt 1400 pakker med mad til familier i roma-landsbyerne rundt om Câmpulung. Uden politiets tilladelse og hjælp vil det kunne medføre bøder og arrestation at levere disse varer.
DBM beder om støtte til disse fødevarepakker. Selv om Nicu Vulpe i Pucioasa har fået gode tilbud, vurderer vi, at der foreløbigt vil være behov for ca. 40.000 Danske kr. Der kan indbetales på MobilePay på 37930 (husk afsender) eller via netbank på reg. 2451 konto 7300.200.260. Mærk med ”corona”.
Rumænien som land er ramt hårdt. Landet har et skrøbeligt sundhedsvæsen. DBMs hjælpeindsats har gang på gang kunne hæve standarden med enkle midler som f.eks. hospitalssenge fra Danmark. Sygehusene har ikke råd til at dække den uhyggeligt store mangel på udstyr, der er
Mange sygehuse melder om manglende værnemidler. Adskillige læger og sygeplejersker har afleveret opsigelser på selv de allernyeste sygehuse, så regeringens løfte om 500€ i bonus til sundhedspersonale involveret i corona-kampen nytter ikke særligt meget. I forvejen er mange rumænske læger søgt ud af landet pga. lave lønninger (der er pt. ca. 40.000 ledige stillinger som læge, sygeplejerske mv. i Rumænien). Sydkorea og NATO er nok begyndt at levere værnemidler, men skaden kan allerede være sket, så personalet, deres patienter og deres familie er smittet.
Helt galt er det gået i byen Suceava i det nordlige Rumænien. Her kom en 71-årig mand hjem fra Italien – og kom på sygehuset 3 dage efter. Ingen anede noget om COVID19, så han blev behandlet uden værnemidler og personalet blev smittet og spredte smitten rundt på hospitalet. Det har ført til, at byen på
116.000 indbyggere har ca 25% af Rumæniens COVID19-tilfælde. Den blev sat i total isolation af militæret den 31. marts, og kun godkendte vareleverancer kommer ind i byen.


De måtte ikke samles i et hus til møde eller gudstjeneste, men så er der altid muligheden hjemme i en gårdsplads. Derfor indbød Lucica til at der kunne være en samling hjemme i hendes gårdsplads. Så blev det til en god samling om Bibelen, med sang, prædiken, bøn for mange ting (virus, læger, Danmark, myndighederne og at der måtte blive flere troende i landsbyen).
Lucica havde en seng stående ude i gårdspladsen til stor morskab for de andre, som gjorde grin med om hun trak den ud om dagen – og ind igen om natten. Men nej, hun har den overdækket med celofan om natten og i regnvejr, så den ikke bliver våd. Den rigtige seng står inde i huset.
Nicu og Adi har drøftet hvordan de kan få nogle til at se, at det er muligt at få varer af traileren, hvis de kom ud i en landsby. De enedes om at det nok ville være bedst at bruge bilens horn. Derfor samlede de vaskepulver og andre fornødenheder sammen og kørte til Valea Hortarului (roma-landsbyen syd for Dragoslavele). De måtte skynde sig, for politiet er ekstra på vagt og slår hårdt ned på samlinger af mere end (på det tidspunkt) 50 personer. Desuden er der stor opmærksomhed på at roma’erne har en tendens til at være ligeglade med myndighedernes påbud – og nogle roma’er kan finde på at spytte på dørehåndtag hos rumænerne for at provokere angsten for corona-virus. Nicu, Gigi og Adi forsøgte at forklare roma’erne vigtigheden af at holde myndighedernes påbud, der siden er blevet til forbud om samling af mere end 3 personer og ingen form for kirkesamling af nogen art.
På rundturen i landsbyen bar de 3 medarbejdere mundbind – og fik delt mad (2 dåser konserves) og vaskpulver samt en ark med en kopieret andagt ud til godt 250 familier den dag.



Sådan reagerede to af børnene i Schito (Lazaresti), da de fik mulighed for at åbne julepakkerne, som DBMs medarbejdere kunne dele ud til dem. Der var nogle gode ting i pakkerne, så det var glade børn, der havde fået både konserves, forskellige småbøger og godter til jul.
I år blev det aftalt at kirken i Pucioasa skulle stå for at pakke julepakkerne, fordi det både er usikkert at få aftalt transporter fra Danmark op mod jul og fordi prisniveauet i Rumænien er lavere, så pakkerne kan få et bedre indhold. Det havde de gjort godt, for der var udbredt tilfredshed med pakkerne.
DBMs team har sammen med både nogle fra kirken Betania i Pucioasa og sammen med et dukketeater-team kunnet uddele et sted mellem 1200 og 1500 pakker ud. Koret fra Betania var med i Dragoslavele og gav en form for koncert, hvor de sang for og med roma’erne – og derefter blev der delt pakker ud. I Gamacesti, Dragoslavele og Cetateni var et dukketeater-team med fra Brasov. Endelig var et team fra Evangelisk børnemission med i Schito. Alle steder var der stor glæde og taknemmelighed over pakkerne.








Af Adi Dulgheru
Den første dag i oktober tog Gigi, Nicu (Vulpe) og jeg ud til landsbyen Gamacesti.
Vi skulle derud for både at dele evangeliet og nogle af de dåser med konserves, som vi har fået fra Tulip i Danmark, med landsbyen. Selv konserves har en udløbsdato, som vi må overholde.
Vi læssede bilen og fik os placeret på nøglepositioner i landsbyen, så vi kunne nå flest muligt. Vi fordelte opgaverne imellem os, så en af os på skift delte evangeliet, en anden delte invitationer ud til at komme til de faste arrangementer i multihuset sammen med et stykke slik og den sidste af os delte konservesdåser ud. Vi fik også hjælp af Geta fra Gamacesti til både at pakke ud og dele ud. Hver familie fik 5 dåser. På den måde fik vi delt over 1000 konservesdåser ud.
Undervejs kom 3 af landsbyens fattigste drenge og hjalp os. Vi kender godt deres familie, fordi de har fået hjælp af os tidligere. De fortjente i alt fald de konservesdåser, som de fik med hjem til familien, for de sled hele dagen og hele vejen igennem landsbyen sammen med os.
Sultne ører
Der blev også lyttet til forkyndelsen. En af roma’erne stoppede med sin bil for at lytte til Gigi. Snart holdt endnu en bil – og så kom en 3. sort bil til. Førerne af bil nr. 2 og 3 begyndte at råbe af den første om at flytte sig, men den første svarede blot: ”Hør dog, hvad denne mand siger til os”. Han var blevet stoppet af budskabet. Vi beder nu om at det må blive til tro hos dem!
Vi havde et skønt vejr. Der var frisk ren luft fra skoven omkring os og nogle steder havde vi virkelig god udsigt. Det gjorde indtryk at høre Nicu forkynde om Jesus som den gode hyrde med udsigt til får og hyrder i baggrunden (se ovenfor).
Det er planen, at vi skal nå igennem flere landsbyer på samme måde.




DBM arrangerer uddeling af jule-familiepakker til roma’er i Rumænien. I den forbindelse har det været efterspurgt med en lille børnebog med titlen ”Gud skaber og genopretter” i pakkerne. En del af hæfterne kommer også til Danmark til uddeling, hvor det giver mening. Det kan både være i kristne menigheder og til enkelte familier m. børn. Indholdet i børnebøgerne er skrevet af Vilhelm Munch, fhv. redaktør af LMs børneblad.
En lille samling af 5 andagter for børn. Der er en andagt om at vi er skabt af Gud – men også at vi lod os friste af slangen til syndefaldet. Der er en andagt om Jesu død på Golgata og en om hans opstandelse påskemorgen. Endelig er der en andagt om hvad løfterne om Himlen er. Alt sammen i et enkelt sprog.
De tidligere bøger er oplistet med den nyeste først:
”Regn med Jesus” (2018): En lille samling af 5 andagter for børn. Der er en andagt om Maria ved Jesu fødder, en om Peters vandring på søen, om Nikodemus’ samtale med Jesus og da Lazarus vækkes af graven. Endelig en andagt om Jesus, der vil at børnene skal komme til ham.
”Jesus hjælper” (2017): En lille samling af andagter for børn. Der er andagter om Jesus, der møder den spedalske og kvinden ved Sykar brønd og andagt over Jesus, der hjælper fiskerne med fangst.
”Barnet i krybben” (2016): Tre små andagter om Jesu bebudelse, fødsel og betydning.
Prisen er gratis
Bøger og hæfter trykkes og betales gennem indsamlede gaver til projektet. Derfor kan man frit bestille bøger til uddeling (modtager betaler kun porto). DBM modtager dog gerne gaver til det og fremtidige oplag på f.eks. MobilePay på ”37930” – mrk. ”DBM bøger” og afsender. Ud over de ru-
mænske børnebøger har DBM via samarbejdspartnere også fået adgang til bøger på ukrainsk, slovakisk, lettisk og russisk.


Lejr i Dragoslavele
Som tidligere var der igen i år lejrdage i multihuset i Dragoslavele.
Det har også denne gang været dage fyldt med sang og glæde. Der var masser af aktivitet og tid til eftertanke. Der var gode fodboldkampene og tid til forfriskninger bagefter. Det var også godt med tid til at tegne og male. Det bedste er dog, når der fortælles bibelhistorie og man synger sammen.
Tre fra kirken i Pucioasa deltog i Dragoslavele
Nick Arjan fortæller om, at det er så godt at komme og opleve roma-landsbyerne igen og igen. Der er til stadighed nye sider at opdage. F.eks. lagde han denne gang mærke til, at børnene er meget modtagelige og interesserede i at høre bibelhistorierne. De forstår tydeligvis ganske meget. Samtidig har disse børn bare energi i kroppen. Derfor kan det være svært for dem at holde opmærksomheden, når de egentlig skal lytte. Det bekræfter blot, at børnene er vænnet til at være i stadig aktivitet ude i roma-landsbyen. De er slet ikke er vant til at sidde så længe på en stol.
Nick Arjan med sine 4 søstre, hvoraf Marta og Daniella er de to i midten.
Marta fortæller hvordan det at være med i landsbyen minder hende om, hvad Jesus gjorde. Han brugte sit liv på at hjælpe os mennesker med sit nærvær og sin kærlighed. Det får også hende til at give af sig selv, når hun ser den store nød hos romaerne.
Daniela fortæller
For Daniela er det også blevet en stor glæde at have været med i børnelejren.
Det slog hende, hvor meget disse børn hungrer efter at få voksnes opmærksomhed og kærlighed. Det er de samme børn, der som roma’er kan have svært ved at være ”elskværdige”, fordi det omgivende samfund så let regner dem for uværdige.
Jeg fik anledning til at lære 5 piger lidt bedre at kende, og de ønskede stærkt at lytte til, hvad det betød for mig at kende frelsen i Jesus Kristus.
Deres lydhørhed mindede mig om, hvor stor Guds kraft er til at forandre et menneske i en ung alder. Derfor ønsker jeg for dem, at selv om de måske gennem ægteskab og livsvilkår vil blive ført i mange andre retninger, at de så må huske det, de har mødt i disse lejrdage.
På mange måder var det også det, som fyldte dagene – med bibelsamtaler og bøn for disse unge.




Det med en klar og korrekt organisering kræves af myndighederne. Det er nødvendigt, når man har medarbejdere og især når man som DBM arbejder på tværs af landegrænser. Udfordringen er, at der til stadighed er behov for tilpasning eller forandring af organisationen. Love og regler kan blive ændret eller personalesituationen kan blive en anden.
DBMs organisation i Danmark er ganske enkel. Her lejes bygninger, biler og arbejdskraft af Niels Arne Skovs private firma, NJS Trading ApS, der til gengæld donerer sit overskud til DBMs arbejde. Somme tider er arbejdsområder flyttet fra DBM til NJS og ind imellem den anden vej.
Alt dette gøres for at sikre en så enkel arbejdsgang som muligt og størst muligt overskud til missionsarbejdet i DBM.
Tilsvarende sker der også ind imellem strukturelle ændringer i Rumænien. Igennem mange år har DBM arbejdet gennem en søsterorganisation kaldet SperantaDBM. Den hang sammen med DBM ved, at DBMs daglige leder samtidig var formand i SperantaDBMs bestyrelse. Da DBMs daglige leder ikke længere kunne rejse til Rumænien og derfor skulle afløses, viste det sig at være en juridisk udfordring at få ændret sammensætningen af bestyrelsen.
Efter lang tids undersøgelse er det blevet klart, at det kræver en retsprocedure med advokatbistand ved domhuset i Câmpulung.
Det medførte et ønske om at udfase og siden nedlægge SperantaDBM og i stedet knytte multihusene og medarbejderne til Betania kirken under
ledelse af Nicolae Vulpe i Pucioasa.
Derved får husene status af at være en del af kirkens bygninger, hvilket giver skattefrihed. Medarbejderne kan ansættes som
missionskonsulenter ved kirkens administrationsselskab og måske med tiden blive ansat som missionspræster under kirken.
I løbet af foråret 2019 lykkedes det Gigi at få kontakt til en dygtig engelsktalende rumænsk advokat, Patricia Veres, der kender til kirkelige organisationers behov. Hun har været i stand til at gennemføre flere ændringer – og vil fremadrettet blive brugt til lignende opgaver. Når
spidsfindige detaljer skal afklares, så er det vigtigt for begge parter, at der både er tryghed omkring forståelse af sagernes indhold og tryghed
med hensyn til sproget.
Husene i Dragoslavele og Gamacesti overgik pr 1. september til at være ejet af kirken Betania i Pucioasa. Husene i Cetateni og Valea Macelarului er ejet af de lokale kommuner, men der er ved at blive genforhandlet langtidskontrakter om lejemål. Da disse to huse blev bygget, var det ikke muligt at købe jorden af kommunen, men blot at leje den. De tilhører altså de to kommuner, men lejes for en aftalt pris. Som en del af den lejepris indgår det nødhjælps- og sociale arbejde, der gøres i landsbyerne som f.eks. uddeling af familiepakker o.lign.
Huset i Schitu er bygget som et lejemål hos en romafamilie, der ejer deres egen jord. Der skal aftalen blot ændres mellem dem og hhv. SperantaDBM og Betania kirken i Pucioasa.
Denne strukturændring betyder ingen reel forskel for DBMs nødhjælpsog missionsarbejde i multihusene. Ejerskabet angiver blot hvilken vej,
DBM sender de penge, der skal bruges for at arbejdet kan udføres. Der vil stadig være tale om faste besøg med hjælp til syge og handicappede – til børn og fattige. Der vil blive afholdt børnemøder og bibelstudier – og der vil blive rakt en hjælpende hånd, når livet bliver svært hos romaerne.
Når nu alle disse forandringer er faldet på plads, så er det håbet og ønsket, at DBM kan fortsætte en årrække med denne struktur og organisation. Ingen kan dog garantere, at det går sådan. Så er det godt at Dansk Balkan Missions arbejdsopgaver ikke kun styres af og med en organisationsstruktur, men at Bibelens Herre og Gud styrer og regerer, så arbejdet kan udføres i tillid til, at han har hånd om det hele.


DBMs medarbejdere har afholdt undervisningsdage i DBMs hus i roma-landsbyen Cetateni. Da huset blev bygget i 2014-15, blev der indgået en aftale med kommunen om, at grunden blev stillet gratis til rådighed mod at DBMs medarbejdere i området sørgede for nogle bestemte tiltag.
Et af de tiltag er at sørge for forskellig undervisning af børn og voksne i landsbyen. Det er en del af formålet med at være til stede i landsbyen, så det er ikke en ekstra byrde, men Adi og Gigi fortsætter med dette.
Til denne omgang havde de dog også fået frivillig hjælp af fru Steluta Salcescu, der er pædagog ved specialskolen i Câmpulung. Hun gav børnene undervisning i forskellige emner – både praktisk kreativitet og mere mental træning. F.eks. trænede hun med dem evnen til at være tålmodig, som de kan bruge, både når de er i skole – men også i fritiden, derhjemme og senere i forbindelse med arbejde.
I de kreative øvelser blev børnene sat til at arbejde med plastperler til smykker og undervist i at lave bestemte kreative ting – som en særlig sommerfugl. På den måde lærte de både at arbejde efter en model og at lave noget kreativt på egen hånd. Det blev et rigtigt godt forløb og glædeligvis lovede fru Steluta at komme en gang hver uge i denne ferie og i løbet af det næste skoleår at besøge Cetateni en gang om måneden.
Som anden halvdel af undervisningen lærte Adi børnene om vands cirkulation i naturen – gennem fordampning, regn, nedsivning og anvendelse. Derefter fik han anledning til også at fortælle om, hvordan Bibelen forklarer vand som Livets vand – og at det er vigtigt at have netop dette livets vand fra Gud.
En af drengene fik rigtigt godt fat i vandets cirkulation i naturen og fik lavet en model, så han kunne gengive og forklare det ved hjælp af så tekniske ord som fordampning, kondens og loven om tyngdekraft. Det er dejligt at se, at han kan tale med sin far om det (der var med ham til undervisningen), da det er en sjælden oplevelse at se en far hos romaerne, der sådan engagerer sig i sine børn.
Næste gang fru Steluta kom til Cetateni var et par uger senere. Hun viser, at hun er kommet til at holde af børnene igennem sin tålmodighed med dem – et tydeligt udtryk for at hun har så gode erfaringer med f.eks. autistbørn. Efter bibelundervisningen havde vi kreative aktiviteter med udklipsopgaver. Der blev også tid til at lave en lille fuglekasse af papir. Imens nogle foldede papir og lagde farver på, var andre beskæftiget med matematikopgaver på tavlen – så der blev både lavet gange og dividere-regning.
Luca (Steluta’s søn) er også en lidt speciel dreng. Han elsker at lege med Rubik-terninger (han havde 3 med i tasken). Nogle af drengene var meget
interesseret i den og fik en længere snak med Luca om det. En pige lånte en af hans terninger og lykkedes med at få den til at blive korrekt.
Fru Steluta har ikke været så hyppig kirkegænger de senere år. Hun har dog udtrykt glæde ved dette samarbejde, fordi det viser hende, hvordan hendes faglighed og den kristne hjælp til romaerne kan gå hånd i hånd.
Imens fru Steluta underviste i huset i Cetateni kom nogle ophidsede drenge løbende ind i bygningen for at få fat på Adi. De var ude efter at finde Mihai (som tidligere har fået sine øjne opereret gennem DBMs støtteprogram).
Adi havde godt set Mihai komme på en cykel, men han var ikke kommet ind til undervisningen. En af de ophidsede drenge fortalte så, at Mihai havde ”lånt” hans cykel – og det var derfor de jagtede ham – og fór videre med et ”Tak sir” til Adi, der bemærkede at disse drenge faktisk var så
høflige som drenge ellers næsten ikke findes i roma-landsbyerne.
Adi fortæller videre, at han og Gigi har talt med Mihai flere gange – og at de nok skal gøre det igen. Desværre er han ved at udvikle sig i en uheldig retning på flere måder. Han tigger penge på steder, hvor han let falder i dårligt selskab. Det skyldes måske at hans forældre begge arbejder langt hjemmefra – hans mor sælger tranebær inde i de større byer og faderen er hyrde oppe i bjergene, så Mihai rammes uheldigt af sine forældres fravær – så han har fundet andre til at vejlede sig i livet. Mihai fik sit syn igen ved Jesu kærlighed og omsorg. Nu beder vi om at han ved Guds nåde må live ført ad en anden vej i livet.




Andagtsbogen “Et er nødvendigt” er udkommet (pr. 10.5.) på det centraleuropæiske sprog slovakisk. Udgaven på slovakisk er ligesom de øvrige fra DBM i 4 kvartalsbind med forsideillustration af Jørn Henrik Olsen (tidl. Institutionsleder på MF).
Udgivelsen i Slovakiet er lavet sammen med den lutherske lægmandsorganisationen EVS (http://evs.sk/), der på mange måder minder om danske kirkelige ungdomsorgansitioner som IMU, LMU og KFS. De har netop afholdt en ungdomskonference, hvor bogen skulle være uddelt.
EVS modtager støtte fra flere kirkelige organisationer i Skandinavien – herunder Nordisk Östmission, Sarepta i Norge og ikke mindst netværket SEM-Scandinavia, der under samlet ledelse af Curt Westmann har formidlet en stor del af kontakten.
DBMs støtte til EVS og Slovakiets kristne hænger sammen med at der i Slovakiet er en stærk tradition for at den lutherske kirke driver mission blandt landets mange romaer. En del af bøgerne vil også blive sendt til de slovakiske menigheder i det vestlige Rumænien (læs her).

Dansk Balkan Mission har nu afsluttet oversættelse og udgivelse af andagtsbogen ”Et er nødvendigt” af afdøde LMH-forstander
Hans Erik Nissen på farsi.
Bind 1 med andagter til månederne januar til juni udkom november 2018
Bind 2 med andagter til månederne juli til december udkom juni 2019.
Bogen er udgivet i samarbejde med Lutheran Heritage Foundation, USA (LHF) – og distribueres i samarbejde med den lutherske frikirke, SELK, i Tyskland med udgangspunkt i missionscenteret “Die Brücke” i Leipzig.
Lang proces
Processen omkring denne oversættelse har været ekstra lang (siden foråret 2016), da farsi er et sprog, hvor den enkelte oversætter ofte har et ”personligt” sprog. En del bibelske udtryk findes på farsi kun i kristne sammenhænge. Desuden har der undervejs været udfordringer med sygdom og flytning af oversættere.
Iranske Hamideh Valand i Norge, hvis livshistorie også er oversat til farsi i hæftet ”Manden med naglemærkerne” (kan også bestilles hos DBM), har håndskrevet oversættelsen. Disse blev dernæst indtastet, korrekturlæst og sprogligt drøftet af 2-3 iranere bosat i Midtjylland og i Holland frem til udgivelsen.
Bøgerne vil kunne spredes blandt farsitalende i Danmark og i hele Skandinavien. Desuden er der aftalt en portion til det store kirkelige arbejde blandt kristne iranere, der foregår i hhv. Leipzig og Berlin-området. I Leipzig er det ved missionær og præst Hugo Gevers (se mere her) og i Berlin er det i kirken Steglitz-Lutherisch ved Gottfried Martens. Gennem disse to steder er der kontakt til flere tusinde iranske kristne i hele Tyskland og Holland-Belgien.
Endelig har Lutheran Heritage Foundation (LHF) kontakt til en større gruppe lutherske iranere bosiddende i Canada. Desuden vil LHF forsøge at gøre bogen tilgængelig via en webplatform.
Bogen trykkes og betales gennem indsamlede gaver til projektet. Derfor kan man frit bestille bogen til uddeling
(modtager betaler kun porto). DBM modtager dog gerne gaver til det og fremtidige oplag på f.eks. MobilePay på
”37930” – mrk. ”Et er nødvendig”.
Andagtsbogen ”Et er nødvendigt” blev skrevet af Hans Erik Nissen i slutningen af 1980’erne i Danmark. Selve andagtsbogen er med oversættelser til en lang række sprog nu udkommet i mere end 75000 stk. Det er når man tæller i samlede bind (så en udgave i 2 eller 4 bind tæller kun som 1 stk).
Da Hans Erik Nissen som forstander for Luthersk Missions Højskole (LMH) i Hillerød var en meget brugt prædikant ved kirkelige arrangementer i hele Skandinavien, blev bogen snart udgivet på både norsk og svensk (og derfra spredt i Finland).
Hans Erik Nissen var først sognepræst i Emdrup kirke i Kbh. NV i 4 år. Derefter blev han forstander ved LMH i 33 år. I den periode skrev og redigerede han flere bøger ud over denne andagtsbog. I den samme periode indtalte han også ca. 1200 radioudsendelser med bibelforklaringer til brug i lokalradioer landet over.
Efter sin pensionering rejste han meget som prædikant i de skandinaviske lande, før han i 2010 blev frivillig valgmenighedspræst ved en menighed i Melby nord for Frederiksværk på Nordsjælland frem til sin død i januar 2016.



